Hvordan to livsændrende oplevelser førte mig til en karriere inden for dyreakupunktur.
Jeg er vokset op med en ret spirituel tilgang til livet, samt en overbevisning om at sind og krop hænger sammen. Sygdom blev i høj grad behandlet vha. zoneterapi, kost, tilskud og tilstrækkelig hvile, frem for piller og medicin. Som uddannet dyrlæge er jeg klar tilhænger af konventionel medicin og ville ikke være den foruden i min dagligdag som praktiserende dyrlæge. Men efter at have taget den veterinære akupunktør uddannelse gennem IVAS i USA, så kan jeg ved kombinationen af den konventionelle og traditionelle medicin virkelig opnå helt nye former for behandlingsresultater. Dog var det oplevelser med mine egne dyr, som fik en helt særlig betydning for, hvordan jeg selv gerne ville være dyrlæge.
De resultater og synlige forbedringer, jeg oplevede med mine egne øjne, fik mig overbevist om, at traditionel kinesisk medicin virkelig kunne noget. I den humane verden tales der meget om placeboeffekten, og visse skeptikere hævder, at akupunktur er en manifestation heraf. Men når vi kan observere konkrete ændringer hos dyrene, indikerer det, at der er mere på spil end blot placebo. Jeg begyndte at analysere akupunkturens principper og den evidens der efterhånden ligger bag. Dette førte, sammen med oplevelserne med mine egne dyr, til en stor overbevisning om behandlingspotentialet.
Min labradorhund Emma var en af de første, der åbnede mine øjne for akupunkturens kraft. Emma led af rigtig dårlige hofter og kroniske smerter, som konventionel medicin ikke kunne lindre. Det var blevet så slemt, at hun slet ikke tog støtte på det ene bagben og muskulaturen forsvandt mere og mere som konsekvens heraf. Hun var stadig glad og elskede at blive nusset om, men gåture kunne hun ikke længere.
Efter blot én akupunkturbehandling tog hun støtte på benet og gik fra klinikken støttende på alle 4 ben. Det var en vild oplevelse og vi troede nærmest ikke vores egne øjne. Emma blev mere aktiv, hendes smerter aftog markant, og hun kunne igen nyde sine elskede gåture og lege i haven. Det var en utrolig forvandling. Hun fik behandlinger med jævne mellemrum, når hun begyndte at vise små tegn på tilbagefald/smerte og det holdt hende kørende i mange år frem.
Min elskede springhest Chérí havde også brug for hjælp. Hun havde pådraget sig en skade i hoven, som truede med at sætte en stopper for hendes karriere i konkurrencesporten. Efter flere mislykkede forsøg med konventionelle behandlinger overvejede jeg akupunktur som en sidste udvej.
Resultaterne var forbløffende. Chérí kom sig efter en række behandlinger og udvalgte træningsøvelser, og kunne vende tilbage til sporten. Det var en livsændrende øjeblik for både mig og min hest, og det bekræftede min tro på akupunkturens virkning.
Disse oplevelser inspirerede mig som sagt til at tage skridtet videre og uddanne mig som dyreakupunktør. Jeg ønskede at kunne tilbyde denne effektive behandlingsmetode til andre dyr, der som Emma og min springhest Chérí havde brug for ekstra hjælp.
Uddannelsen var krævende, men utroligt givende. Jeg lærte om de mange forskellige aspekter af akupunktur og dens anvendelse på dyr. Jeg er nu i stand til at kombinere min viden som dyrlæge med mine færdigheder som akupunktør for at tilbyde mine patienter den bedst mulige pleje.
Akupunktur er ikke bare en alternativ behandlingsmetode; det er en videnskab, der ændrer dyreliv verden over. Fra at lindre kroniske smerter til at forbedre helingsprocessen efter skader, akupunktur har vist sig at være en betydelig ressource i veterinærmedicinen.
Jeg er stolt over at være en del af denne bevægelse og ser frem til at hjælpe mange flere dyr med at få et bedre og smertefrit liv gennem akupunktur.