Gå til indhold

Akupunktur til hunde og katte

Holistisk tilgang til dit kæledyrs sundhed

20241008_115649

Akupunktur som postoperativ behandling

Akupunktur kan være yderst gavnligt, hvis din hund eller kat har gennemgået operation på fx ryg, knæ eller albue. Akupunkturen kan reducere hævelse og smerte, hvilket hjælper med at fremskynde helingen og minimere ubehag for dyret. Ved at stimulere blodcirkulationen og fremme frigivelsen af kroppens naturlige smertestillende stoffer (endorfiner), kan akupunktur også styrke immunforsvaret og fremme en bedre genoptræning, hvor dyret kan bruge sig korrekt fra start. Samtidig reduceres muskelspændinger omkring det opererede område, hvilket hjælper med at genoprette bevægeligheden og styrken mere effektivt.

Vigtigste effekter:

  • Reducerer smerter og inflammation: Akupunktur virker smertelindrende og antiinflammatorisk, så dyret hurtigere kan bruge sig korrekt efter operation
  • Øger blodcirkulationen: Blodgennemstrømningen til det afficerede område stimuleres og den naturlige helingsproces fremmes
  • Forbedrer muskelfunktion og mobilitet: Muskelspændinger mindskes, ledmobiliteten øges og kompensationsmønstre brydes

 

AdobeStock_928985298

Kroniske lidelser

Om din kat eller hund lider af kroniske luftvejslidelser, nedsat nyrefunktion, leverlidelser eller mavetarm problemer, så kan akupunktur være en fantastisk behandlingsform til at lindre symptomer, bremse udviklingen af sygdommen, samt optimere dit dyrs velbefindende mest muligt, helt uden bivirkninger.

photography-puppy-dog-animal-pet-cat-1130411-pxhere.com

Neurologiske patienter

Har din hund fx rygforandringer såsom diskusprolaps, som trykker nerverne og dermed bevirker neurologiske symptomer, såsom svagt bagparti, snublen, ataksi, inkontinens, neuropatiske smerter mm. så overvej akupunktur! Nogle af disse symptomer kan kureres ved operationer, men det er ikke alle patienter, som kan gennemgå en operation eller som vil have gavn af den - det afhænger af skadens omfang, hvor meget af nervevævet der er påvirket, hvor længe det har stået på mm. Et rigtig godt alternativ er derfor akupunktur, særligt Elektroakupunktur, som går ind og laver en kraftigere stimulering af nerverne. På den måde kan elektroakupunktur bremse degenerationen af nerverne, til dels genoprette funktionen af nerverne, hvis de ikke er for medtagede, samt fjerne inflammationen omkring nerverne, som bevirker smerte og nedsat funktion. 

Book en tid i dag, og start din bedste vens rejse mod et sundere og bedre liv

Hop med på rejsen mod bedre livskvalitet og sundhed hos din hund eller kat i dag - de vil takke dig for det! Er du stadig i tvivl, så læs med her på siden og kontakt mig endelig ved specifikke spørgsmål. 

Derfor skal du vælge akupunktur til dit kæledyr:

  • Naturlig smertelindring: Effektiv smertelindring, helt uden bivirkninger
  • Fremme neurologisk funktion: Kan bremse degeneration og inflammation om nerver ved neurologiske lidelser, samt reducere anfald ved epilepsi. 
  • Styrke immunsystemet: Beroliger kroppen og fremmer kroppens balance ved kroniske lidelser, såsom luftvejslidelser, allergier og mavetarm problemer

Vaccinations titertest

Individuel vurdering af din hunds vaccinebeskyttelse 

20241009_154945

Hvad er titertest?

I stedet for rutinemæssig revaccination kan vi i mange tilfælde tilbyde en titertest, som måler hundens eksisterende immunitet mod kernevacciner:

  • Hundesyge
  • Parvovirus 
  • Infektiøs hepatitis

Hvordan foregår det?

Der tages en lille blodprøve, som analyseres for antistoffer. Dette gøres med det samme i klinikken og tager ca. 20 min
Hvis niveauet er tilstrækkeligt, vurderes hunden fortsat beskyttet – og revaccination er ikke nødvendig på det tidspunkt.

Fordele ved titertest

  • Individuel og evidensbaseret vurdering
  • Undgår unødvendig vaccination
  • Gyldig i 3 år fra testdatoen
  • Særligt relevant ved:
    • Seniorhunde
    • Hunde med kronisk sygdom såsom allergi
    • Hunde med tidligere vaccinebivirkninger

Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du svar på nogle af de spørgsmål jeg oftest får

Hvor længe varer en behandling?

Det er lidt forskelligt og afhænger af, hvad dyret behandles for og hvilke specifikke modaliteter der anvendes (Elektroakupunktur, moxa, laser mm)

Typisk tager første behandling omkring 40-60 min. og efterfølgende behandlinger 20-30 min

Hvor mange behandlinger skal mit kæledyr have?

Dette spørgsmål er meget individuelt og afhænger i høj grad af hvad din hund eller kat er i behandling for. Er det en kronisk lidelse, såsom gigt eller kronisk nyresygdom, så kræves ofte flere behandlinger, hvorimod akutte lidelser, såsom smerte efter en operation, akut mavetarm lidelser mm. kræver færre behandlinger. 

Hvad er en titertest?

En titertest er en blodprøve, der måler mængden af antistoffer mod de 3 virus der vaccineres mod i hundens corevaccinationsprogram (hundesyge, parvovirus og hepatitis).

Er min hund stadig beskyttet uden vaccination?

Mange hunde har beskyttende antistoffer i flere år efter vaccination. En titertest viser, om immuniteten stadig er tilstrækkelig.

Hvor længe gælder en titertest?

Hvis antistofniveauet er beskyttende, er testen gyldig i 3 år.

Kan alle vacciner titertestes?

Nej.
Titertest gælder kun for:

  • Hundesyge
  • Parvovirus
  • Hepatitis

Leptospirose og kennelhoste kan ikke titertestes pålideligt.

Kan titertest erstatte rabiesvaccine?

Nej. Rabies kræver særskilt vaccination og evt. officiel titertest ved rejse, som skal sendes til certificeret laboratorie. Selv blodprøven kan udtages og sendes fra klinikken

Er titertest bedre end vaccination?

Det er ikke et spørgsmål om “bedre” – men om individuel vurdering. Hunde med tendens til allergi eller med andre former for kroniske lidelser skal helst undgå enhver form for unødig kemi i kroppen. Derfor anbefales det især til disse dyr. 

Hos Eklund AkuVet tilpasser vi beslutningen til den enkelte hund, med fokus på at undgå overvaccination og skadelig kemi i hundens krop.