Holistisk dyrlæge med fokus på hele dyret
Eklund AkuVet er din betroede dyrlæge. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, for at sikre den bedst mulige behandling af dit dyr. Jeg tilbyder mobil hestepraksis og har derudover en holistisk dyreklinik til hunde og katte. Klik ind på menuerne herunder og læs mere.
"Du har simpelthen gjort underværker for Tatum, den gamle. Han halter slet ikke mere. Er så rørt over at se ham så glad og frisk igen <3 Mvh Linea."
"Emil har det SÅ godt, han er meget mere glad under ridning, mindre spændt, stresser ikke under transport og er så flink at have med i byen! Man kan virkelig mærke en tydelig forskel!"
"1000 tak for dig og dine behandlinger! Laffe plejer at gå med halen hængende lige ned, sikkert grundet nedsat nervefunktion på hendes gamle dage. MEN NU HAR HUN KRØLLE PÅ HALEN IGEN! Og hun har det bare super godt for tiden, farten på turene og lysten til fitness er kommet tilbage! Så bare TAK!"
"Overvejer du akupunktur på din hest? Her er min erfaring som er en klar anbefaling. Min hoppe var helt crazy forvirret af hormoner, opførte sig som en hingst på folden, beskyttede de andre hopper, ville ikke fanges og væk fra de andre. I stalden når hun var væk fra de andre stressede hun, løb nærmest fra en når man trak hende til folden igen. Efter 3 behandlinger var hun allerede mere afslappet, både på folden, i stalden og helt normal at gå med. Under ridning mærker jeg også at hun er mere afslappet, slapper hurtigere af hun er stadig varm men på en helt anden måde. Hun har fået et helt andet blik i øjnene og kommer selv hen til mig på folden, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig var muligt."
Derfor er Eklund AkuVet anderledes
Specialiseret i Akupunktur
Hos Eklund AkuVet tilbydes specialiseret akupunktur til heste, hunde og katte, hvilket kan hjælpe med at lindre smerter, forbedre helbredet og fremme livskvalitet hos dit kæledyr.
Holistisk tilgang til Sundhed
Patienterne gennemgår en omfattende evaluering, som kombinerer vestlig og traditionel kinesisk medicin(TCVM). Herefter udarbejdes en behandlingsplan, skræddersyet til det enkelte dyr.
Udkørende
Hestedyrlæge
Jeg tilbyder en praktisk og effektiv udkørende dyrlægeservice til heste, så din hest kan få den bedste pleje i hjemlige omgivelser.
Akupunktur til dyr
Akupunktur stammer fra Kina og er en central del af traditionel kinesisk medicin. Det anvendes til at bringe kroppen i balance, ved at stimulere specifikke punkter på kroppen. Akupunktur bruges ikke kun til smertelindring, men også til at forbedre blodcirkulationen, reducere stress, bremse udviklingen af kroniske lidelser og styrke immunsystemet. Behandlingen tilpasses afhængigt af individuelle behov og kan suppleres med andre metoder for at opnå de bedste resultater.
Udkørende Hestepraksis
Jeg tilbyder udkørende dyrlægearbejde og har stor erfaring indenfor behandling af heste. Mine tjenester omfatter tandrasp, vaccination, reproduktion, halthedsundersøgelse, akupunktur og akutte tilstande som kolik og sår, samt aflivning. Jeg er specialiseret i heste og leverer professionel behandling direkte på din adresse. Jeg udfører omfattende sundhedsvurdering og rådgiver om den bedste pleje for din hest. Min mobile service sikrer, at din hest får den nødvendige behandling uden stressen ved transport.

Dyrlæge med speciale i heste og akupunktur
Eklund AkuVet er ejet af dyrlæge Mia Eklund.
Min ambition om at blive dyrlæge begyndte i en tidlig alder, og siden min færdiguddannelse i 2019 har jeg rejst verden rundt for at opnå den højest mulige faglige dygtighed.
Jeg har blandt andet arbejdet over et år i Australien hos WestVETS Animal Hospital, et stort henvisningshospital for både heste og smådyr. I 2022 tog jeg til USA, hvor jeg opnåede akupunkturcertificering gennem den Internationale Veterinær Akupunktur Organisation (IVAS), der er forbeholdt dyrlæger.
Jeg stræber konstant efter at forbedre mine kompetencer og deltager hyppigt i kurser og efteruddannelser for at sikre, at min viden er opdateret.
Jeg ser frem til at assistere dig og din bedste firbenede ven med et smil og stort engagement.